Om os

Pullover - Tidsløst design i høj kvalitet

Med ønsket om at forene et tidsløst design med produkter af høj kvalitet grundlagde Klaus Samsøe brandet Pullover. Pullovers tilgang til design og kvalitet udspringer af en nordisk design tradition, hvor det klassiske og minimalistiske møder en særlig skandinavisk, tidsløs vibe, som formår at indfange et maskulint og funktionelt aspekt.

Italiensk håndværk af høj kvalitet

Funktionalitet og holdbarhed er nemlig nøgleord når vi hos Pullover designer og producerer vores varer, hvorfor der også kun benyttes materialer af høj kvalitet. En sådan kompromisløs udvælgelse af materialer har blandt andet ført til at vi udvikler vores helt egne metervarer fra bunden. Dette i tæt samarbejde med vores mangeårige samarbejdspartnere i det nordlige Italien. Vi har valgt primært, at fokusere på to garn-typer: Extra fine merino-uld fra Beilla Yarns og merceriseret bomuld fra Filo Di Scozia. Ved nøje at vælge de bedste råvarer og de bedste producenter kan vi derfor stolt præsentere et Italiensk håndvæk af høj kvalitet.

Bæredygtige produkter

Hos Pullover bestræber vi os ligeledes på, at producere bæredygtige produkter. Dette betyder både at vores produkter er lavet i en kvalitet som holder i brug og vask, men afspejles også i det tidsløse design, med fokus på pasform og klassiske herresnit. Endvidere har vi stort fokus på produktionsprocessen, hvorfor også enkelte af vores produkter er fremstillet af økologisk bomuld med hele tre certifikater. Produktionsprocessen er her CSR certificeret (SA 8000) og bomulden er Fairtrade certificeret.

Filosofien hos Pullover er at skabe et letgenkendeligt, alsidigt og tidsløst produkt, som hverken går på kompromis med design eller kvalitet.